All the streets, where I walked alone, with nowhere to go, have come to an end..

I don't want this moment to ever end,

Where everything's nothing without you.

I'd wait here forever just to, to see you smile,

'Cause it's true, I am nothing without you.

Ensom.... Alene med alting lige nu..

Igen igen..

Jeg kan snart ikke det her mere. Jeg ved ikke hvad der sker, det er som om jeg endnu en gang ikke kan gøre noget rigtigt. Jeg sårer alle ved bare den mindste handling. Det gik lige så fint, jeg var faktisk glad... Indtil jeg fuckede det hele op. Det er jo ikke noget nyt, men havde troet det ville gå bedre den her gang. Og nu vil han ikke snakke med mig.. igen.. Jeg kan ikke holde det ud. Sidder bare og græder. Jeg ved snart ikke hvad jeg gør. Men det er tydeligt at se at han ikke er glad længere. Han var så lykkelig til jeg blandede mig i hans liv igen. Han skulle aldrig have givet mig lov.. Han burde da også snart vide jeg ikke er god for ham, jeg har ødelagt ham så mange gange. Men er det min skyld hvis han får følelser for mig igen? Jeg ved det snart ikke... Ville ønske det ikke behøvede være sådan her. Han gjorde mig lige så glad, og nu er jeg helt nede og ramme bunden igen. Jeg savner ham sådan.....

Jeg vil ikke sige farvel..

Først Christian. Nu Hjorth. Hvem bliver den næste? Hvad er det jeg gør galt? Jeg forsøger at holde hovedet ovenvande, og måske går det udover dem. Jeg ved det ikke. Jeg vil gøre alt jeg kan for at gøre alt det her godt igen.. Hvad er det der sker? Og hvorfor? Er det mig? Er jeg så frygteligt et menneske? Nogen gange kommer jeg i tvivl om det overhovedet er min skyld.. Men jeg kan bare ikke se andre muligheder. Jeg kan ikke holde det ud længere. De to jeg elskede højest. Elsker højest. Dem der lovede de altid ville være her, forlod mig da jeg havde allermest brug for dem. Jeg føler mig så alene. Har aldrig været så ensom. Jeg ved jeg har Rasmus, men det er bare noget andet. Jeg kan bare ikke give slip. Men det ser ikke ud til at det op til mig. Gid jeg kunne gøre det hele om..