Fear of losing again..

Havde aldrig troet, jeg ville have det sådan her. Jeg er skræmt halvt til døde over det, og alligevel er det verdens bedste følelse. Det gør så ondt at savne ham så meget, men alligevel ved jeg jo at det er fordi jeg elsker ham så højt som jeg gør.. Det skræmmer mig at allerede som 16-17-årig har jeg faktisk fundet en jeg kunne være sammen med for evigt, og jeg ved han også har tænkt det.. Tror bare det er frygten for at miste ham der gør mig så bange.. Jeg ved han aldrig vil såre mig, og alligevel siger mine erfaringer med andre mig jo noget andet .. Og nu siger jeg ikke at alle fyre er ens eller noget, for det mener jeg ikke.. Men de siger de samme ting jo.. Er så bange for at stå alene pludseligt.. Han er det eneste der holder mit hovede ovenvande. Han vil så gerne forstå hvorfor jeg er så ked af det hele tiden, men jeg ved ikke om jeg skal dele det hele med ham? Ikke fordi jeg ikke stoler på ham, men jeg har flere gange trukket folk ned fordi jeg har delt mine problemer og følelser med dem.. Det er det sidste jeg vil have skal ske. Ikke kun fordi han så ville forlade mig, men jeg ønsker virkeligt at han er glad og lykkelig. Og hvis det nogensinde er uden mig, så må det jo være sådan. Tror aldrig jeg har elsket nogen så højt. Nej hvor lyder det mærkeligt, bliver helt bange for mig selv....