Det gør så ondt....

Det gør så ondt.. jeg græder og græder og græder.. Jeg kan ikke finde ud af om jeg bare skal smide alle de gode minder væk, det gør helt ondt at tænke på hvordan vi engang havde det sammen, og nu hvor vi ikke er venner længere. Jeg har overvejet at slette Christian som venner på facebook, men jeg kan ikke rigtigt få mig selv til det.. Det er som om jeg stadig har et lille håb et eller andet sted, om at han ombestemmer sig, indser han ikke kan undvære vores venskab.. Mille siger han nok skal blive god igen, men det føles virkelig ikke sådan. Det irriterer mig bare at jeg ikke sådan bare lige kan glemme ham, som han har glemt mig. Han ligger altid på min chatliste og jeg har overvejet så mange gange at skrive til ham, men jeg er nødt til at respektere hans ønske om ikke at have kontakt.. Brød sammen foran Rasmus igår. Lå og græd utrøsteligt i en halv  time eller sådan noget, og jeg hader bare at skulle blande Rasmus ind i det. Han fortjener bedre end en som mig som bare er en konstant rutsjetur. Men han får mig også til at føle mig så tryg, så på den anden side er jeg også glad for at han var der.. Det siger han også.. Han vil hellere have jeg er ked af det når jeg er sammen med ham end at jeg skal gå med det helt alene. Men jeg vil bare ikke ødelægge den korte tid vi har sammen.. Der er nok ikke noget jeg kan gøre, ser ikke ud som om jeg kan styre mine tårer eller tanker længere.. Ellers var jeg i hvert fald ikke begyndt at græde i toget i fredags.. Folk kiggede godt nok lidt.. Virkelig ubehageligt at græde foran fremmede..