Fuck mig. Fuck det her. Fuck mit liv. Fuck alting.

Hmm.. I dag er første gang nogensinde. Første gang jeg nogensinde er blevet hjemme fra skole fordi jeg er ked af det.. Har aldrig pjækket.. Eller det har jeg vel nu? Synes egentlig det er med god grund.. Går bare rundt i en døs.. Kan ikk græde.. Tårerne sidder lige bag øjenlågene, sidder og presser sig på hver eneste gang han er i mine tanker. Nogen vil sikkert ikk forstå hvorfor jeg har det sådan her, det var jo mit valg.. Men derfor gør det altså stadig ondt på mig også.. Jeg har ikk gjort det for at være led, har gjort det for mit eget bedste.. Og for hans.. Vil ikk holde ham for nar. Har jeg aldrig gjort og vil ikk starte nu.. Det her var det mest respektfulde. Men savner ham jo stadig? Det er ikk fordi alle mine følelser pludseligt er væk fra den ene dag til den anden. Det er der sikkert nogen der tror, inklusiv ham. Men i går aftes da jeg skulle fortælle ham det, var det lige før jeg ikk kunne sige noget.. Havde en kæmpe klump i halsen og tårerne trillede ned ad mine kinder. Det var forfærdeligt. Bare tanken om at såre en person som man holder så meget af.. Frygteligt.. Og jeg havde lovet mig selv, at denne gang skulle det være anderledes. Men sådan gik det så ikk. For helvede. Har intet overskud til smil, latter. Sidder bare her helt alene. Er næsten forbløffet over jeg ikk har cuttet? Lysten er der, men.. ja, jeg ved det ikk. Vil ikk skuffe flere. Føler allerede jeg har skuffet alt for mange ved dette valg. Især mig selv. Arrgh! Hvorfor er jeg sådan her? Hvorfor fucker mine følelser sådan hele tiden? Jeg gider ikk det pis mere! Hvorfor kan jeg ikk bare have et normalt liv ligesom alle andre? Fuck mig. Fuck det her. Fuck mit liv. Fuck alting.