Fucking latterlige folkeskole-problemer

Hvorfor er det jeg skal blandes ind i andres problemer? Fucking latterlige folkeskole-problemer. Troede det var slut med pigefnidder når man kom i gymnasiet, men åbenbart ikke helt alligevel. Så nu sidder jeg her, det føles som om de allesammen vil have mig til at vælge side. Men det har jeg bare ikke lyst til? Jeg kan jo godt lide dem allesammen. Og det er ligesom om at ligegyldigt hvor ofte jeg siger ''jeg vil ikke blande mig'', bliver jeg automatisk trukket længere og længere ind i problemerne. Og når de så allesammen vil retfærdiggøre dem selv, kan jeg så sidde og nikke og smile. For hvem af dem har ret? Ingen vil jeg sige. De fortæller alle forskellige sider af historien, og historien er så langt ude nu at jeg ikke engang ved hvad det er de er uvenner over længere. Føler mig bare så latterlig når det påvirker mig så meget. Kan sidde og græde, og det er fucking nedern når det ikke engang er noget jeg kan gøre noget som helst ved? Det er jo ikke min skyld og alligevel er jeg ked af det. Har virkelig bare intet overskud tilbage til noget som helst. Frygter snart at jeg bryder sammen. At min hårde skal og facade knækker og jeg bare sidder alene og græder lige pludseligt. Det er ligesom om det ikke er et spørgsmål om det sker, men hvornår. Jeg kan ikke mere, jeg vil ikke mere. Jeg giver snart op. At det så er det her der skal få bægeret til at flyde over, er godt nok latterligt...