Talk about it....

Havde helt glemt min blog her de sidste par dage.. Men for at fortælle om det som ligesom mangler mest herinde, så må det nok være det at jeg var til det der 24-7 rådgivning i mandags.. Det var hårdt. Virkeligt. Havde ikke troet det ville røre mig så meget. Sad og græd næsten hele vejen igennem, kunne knap tale. Var helt grådkvalt. Og jeg indså virkelig hvor svært det er at forklare de ting der fylder mig, alt det der gør ondt. Er heller ikke sikker på jeg fik sagt det hele, men det er i det mindste en start. Og nu skal jeg nok til at begynde på nogle samtaler efter nytår, så må vi jo se hvordan det går.. Fortalte også om det til ungegruppe i tirsdags, og det fik jeg meget ros for at jeg havde gjort. Bare det at søge hjælp. Nu kan jeg så gå rundt og se ud som om det ikke påvirkede mig, men sådan skal det nok være. Folk behøver jo ikke vide hvor hårdt jeg faktisk har det ^^ Sådan skal det forblive.