Du forstår jo ikke. Du siger du gør, men nej.....

Han siger han forstår. Han siger han læser min blog. Han siger han var her for mig.. Men hvis han virkelig forstod, ville han vide hvorfor jeg gør som jeg gør og hvorfor jeg sommetider handler irrationelt. Hvorfor jeg føler mig alene. For selvom folk siger jeg bare skal komme til dem, bare sige til eller skrive.. Så forstår de ikke at det er netop det jeg ikke kan. Det er så ufatteligt svært at bede om hjælp. Han af alle burde kunne relatere, men nej. Jeg kan ikke få mig selv til at gå hen til nogen og sige ''jeg har brug for hjælp, jeg har det skidt''. Hvis jeg kunne ville mine forældre nok vide det nu. Men det gør de sjovt nok ikke.. Er overrasket over jeg fik hevet mig selv afsted til den samtale den gang..