Jeg tror ikke han forstår, det gør jeg ikke engang selv.. Han ved ingenting om alle de ting der påvirker mig, han læser ikke det jeg skriver herinde og jeg fortæller ham det heller ikke..men alligevel formår han at hjælpe mig så meget hver eneste dag. Og jeg elsker ham virkelig for det. Lige nu er han det eneste der holder mit hovede oven vande, uden ham ville jeg drukne. Men den magt det giver ham. Jeg ved han aldrig ville såre mig, men jeg er stadig så bange.. Hvis han ville kunne han give slip så let som ingenting og jeg ville drukne i de problemer der overskygger min verden når han ikke er her. Jeg forstår ikke mig selv for at have givet ham den magt, jeg er så vant til at være alene. Til ikke at stole på nogen og alligevel lukker jeg ham ind så hurtigt, giver ham kraften til at ødelægge mig fuldstændigt fordi jeg åbenbart for some reason tror på han ikke vil gøre det... Men hvad nu hvis? Hvad nu hvis det viser sig han har bildt sig selv de her følelser ind? Det har jeg selv prøvet, det er muligt. Jeg er så bange for jeg mister den smule kontrol jeg har tilbage...