Ensomhed..

Jeg føler mig som den der lille pige igen, der gang på gang har brug for bekræftelse. Jeg bryder mig ikk om det. Jeg har ikk lyst til at være hende. Jeg føler mig.. ensom, tror jeg.. bare ordet får mig til at tænke på en gammel dame der sidder alene med 27 katte. Men det er jeg, tror jeg. Ikk en gammel kattedame, men ensom altså. Jeg mangler en til at holde om mig, elske mig, være stolt af mig. En der er sammen med mig af lyst ikk af tvang. Jeg føler mig bare så alene. Hele tiden. Er det min egen skyld? Er det pga mit udseende, min personlighed? Er det derfor de ikk kan lide mig, derfor de ikk vil være sammen med mig? Jeg ved ingenting længere. Gid nogen ville fortælle mig det. Være den ven jeg har brug for, men det kommer jeg nok til at vente efter.. Jeg savner nogen, jeg ved ikk hvem.. Bare nogen..