Nothing but an open book..

Det skræmmer mig lidt at folk kan læse mig som en åben bog. At de kan se lige igennem mig. At de nogen gange kender mig bedre end jeg selv gør. Men indimellem kan det selvfølgelig være rart, at der er nogen der kan fortælle mig lidt mere om hvem jeg er, og hvorfor jeg gør som jeg gør.. For nu har jeg igen lært lidt mere om mig selv.. Jeg er usikker. Jeg er bange. Jeg er såret. Og selvom jeg troede det hele var ovre, sidder det stadig i mig. Jeg er jo bange for at det sker igen. Selvom alt er tilgivet, har det ændret mig. Det skræmmer mig lidt, at jeg aldrig har tænkt på det sådan før.. Det er derfor jeg gør, som jeg gør.. Jeg afviser dem, fordi jeg er bange.. Jeg håber snart det bliver bedre. At det snart går over, eller hvad man siger..