Farvel

Så fik jeg endelig sagt farvel. Selvom det også var min mormor jeg sagde farvel til denne gang, føles det endelig som om jeg har givet ordentligt slip på hende. Det skræmte mig lidt at jeg blev så påvirket af de sanselege vi var igennem. Selvom jeg ikk græd, kunne det være lidt det samme. Jeg har bare svært ved at græde, især når det er ting jeg bare tænker på. Hvis jeg stod foran hendes gravsted når hun engang er død, ville det nok være noget andet. Så ville jeg nok græde.. Det skræmte mig et eller andet sted også at jeg bare følte mig helt tom bagefter. Helt tom og følelsesløs. Det brød jeg mig virkelig ikk om.