søndag den 10. juni 2012

Jeg betyder så åbenbart ikk noget for nogen alligevel..

Et eller andet sted er jeg vel bare skuffet? Jeg troede jeg havde nogle få venner tilbage derhjemme, men det tal er lige blevet endnu mindre åbenbart? Jeg anede det ikke engang selv. Jeg betragtede dem som nogle af mine bedste veninder, delte nærmest alt med dem, og alligevel så de mig jo så ikke som en veninde. Vi har så mange dejlige minder, nu tvivler jeg på hvorvidt de nogensinde har gidet mig.. De siger de savner mig. Men jeg tror ikke længere på et ord af hvad de siger. Jeg har lyst til at tage hjem, men for what reason? Der er de. Der er ikke længere nogen at komme hjem til. Måske 2-3 veninder, men det er så også det. Resten er flyttet, eller ser mig ikke længere som en ven. Jeg var ellers så glad. Tingene kørte på skinner, lige indtil nu.  Nu fandt jeg så ud af at jeg alligevel ikk betyder noget for nogen anyways.. Tak for den falske følelse af tryghed. For at I efterlod mig i troen om at jeg faktisk betød noget for jer. 
Jeg er vred. Helt igennem vred! Jeg har ikke lyst til at snakke med nogen af dem. Eller jo, men tror ærlig talt ikk det  ville være klogt. Der ville blive brugt en masse ord, som jeg sikkert vil fortryde.. Tror bare jeg vil sidde her helt alene med mine uforståelige følelser af vrede, skuffelse og forvirring..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar