Hvis jeg alligevel ikk betyder noget, så lad være med at lyve omkring det!

Jeg er så vred.. Vred over at folk ikk ser mig. Ikk ser hvad jeg prøver at gøre for dem. Troede de tog mig som en  ven. At jeg betød noget for dem, men det kan jeg nu se at det gør jeg ikk. Overhovedet. Hvorfor er det så lige at jeg gang på gang har fået at vide at de holder af mig, og at de altid vil være der for mig? Hvis når tingene rent faktisk bliver hårde, så ignorerer de mig og vil ikk have min hjælp. Jeg føler mig så magtesløs. Men hvis det er sådan han vil have det, vil jeg da endelig ikk blande mig. Hvis han slet ikk ønsker min hjælp, så kan det da også være lige meget. Så vil jeg hellere end gerne lade som om vores venskab aldrig har eksisteret. Det eneste jeg prøvede var at gøre ham glad. Være respektfuld overfor ham ved at fortælle ham sandheden, og det her er så takken kan jeg se. Jeg ved jo godt at jeg har såret folk. Også flere gange, men jeg prøver jo bare at hjælpe. Og hjælpe mig selv indimellem. Men det kan jo så være lige meget. Jeg gider ikk det ræs mere. Så kan de lade mig være. Jeg betyder jo åbenbart ikk noget for nogen længere.