Immun over for følelser..

Dagen igår var et helvede. Det meste i hvert fald. Det eneste jeg kunne føle var vrede, og jeg var bange for at lade det gå udover nogen.. Det der gjorde mig sur, er blevet bedre i dag, men alligevel er jeg ikke glad? Jeg går rundt med en følelse af tomhed.. Jeg er træt hele tiden, og jeg føler jeg vrisser af folk konstant. Det bryder jeg mig virkelig ikke om. Men jeg kan ikke forstå hvor smerten er blevet af? Måske har jeg bare følt den så længe at jeg er blevet immun over for den? Jeg har ikke lyst til noget for tiden.. mad, mennesker eller noget.. Jeg har bare lyst til at sove, være alene. Men jeg ved jo allerede godt at det ikke er løsningen på nogen måde. Det bliver nok tværtimod værre af det, men min viljestyrke er væk. Styrken til at stå i mod tomheden, i mod ønsket om at være alene hele tiden.. Jeg ved jo godt jeg burde spørge om hjælp.. men alligevel så hver gang folk spørger om jeg er okay, siger jeg at jeg har det fint. Og hvis de siger jeg skal spise, ignorerer jeg det, eller siger jeg ikke er sulten.. Jeg gider ikke prøve mere.. Nu vil jeg bare ligge her med min musik og alle de tanker der bare kører rundt i mit hoved..