Har fundet den perfekte playlist på spotify. Den indeholder alt jeg elsker, og den beskriver mine følelser ret godt for tiden..Den hedder ''Depression''. Burde egentlig være 'gladere' i dag. Christian har endelig kontaktet mig, og det var da positivt. Men det er bare som om, jeg  ved ikke, at det bare ikke er nok. Har nok bare brug for at få hele den her sag ud af verden. Selvom han endelig har svaret, tynger det mig stadig utrolig meget ned.. Og har på ingen måde overskud til det..¨Jeg er bare så ked af det hele tiden.. 80% af tiden sidder tårerne lige bag øjnene, og mit smil. Det er væk. Et ægte smil er sjældent nu. Jeg ved virkelig ikke hvordan det hele er blevet så slemt. Måske det med Christian, men det kan da umuligt være det hele? Det værste er at lige for tiden er stemningen herhjemme forfærdelig, hører ikke andet end skænderier fra mine forældre. Og hver gang jeg er sammen med dem, er det ligesom om alt min mor kan er at kritisere mig. Jeg gør aldrig noget godt nok. Og nu hvor min brors opfindelse er ved at blive sat i produktion, er de jo ååhh så stolte hele tiden. Det føles bare som om de elsker ham så meget højere end mig. Alle vil sige ''det er jo ikke sandt'', og det kan da godt være, men hvad hjælper det, når det føles sådan? Kan ikke huske mine forældre nogensinde har sagt ''jeg elsker dig'' til mig.... Aldrig... 
Har været sammen med en veninde i den her weekend. Det var hyggeligt og alting, men af en eller anden grund var det ikke nok til at få mig til at glemme. Ville jeg virkelig have ønsket, men der skal åbenbart meget til efterhånden. 
Føler mig virkelig som et frygteligt menneske. Misunder faktisk Blenders lykke lige for tiden. Ved godt et er skørt, hun har altid haft det meget værre end mig, men lige nu har hun alt jeg ønsker. Ikke Hjorth, men bare en der elsker hende som han gør. Men så er det jo alt det kærlighedspis all over again, og jeg kan alligevel ikke finde ud af det såeh.. Nevermind..