søndag den 11. november 2012

Kører i ring...

Har det som om mit liv bare kører rundt i ring. I hvert fald følelsesmæssigt. Alting gentager sig. Lige nu, ved jeg ikke hvordan jeg har det. Jeg går rundt i en døs, føler mig som en zombie. Og det føles faktisk lidt som deja vu. Jeg har været her før, kan jo ligefrem gå ind på tidligere indlæg og se det stå lige der. Jeg har ikke lyst til at mærke efter, kan ikke overskue det. Ved jeg sikkert vil ende med at ligge og græde hele natten, hvis jeg rent faktisk begynder at mærke efter. Mine følelser står på en spids. De raser rundt, og der skal ikke meget til før jeg bliver ked af det, vred, såret.. Jeg tror det jeg vil frem til er at jeg nok egentlig ikke har det så godt som alle tror, men hvis de spørger, hvad skal jeg så sige? Jeg ved det jo knap nok selv, og hvis jeg skal til at forklare, tvinger det mig til at tænke over en masse ting, jeg ikke har lyst til. Jeg er så stresset, det står mig langt ud af halsen. Kan ikke rigtigt overskue skole for tiden. Har ellers lige fået karakterer og det gik overraskende godt, don't know how. Hmm.. Kunne godt bruge en længere weekend, det er da helt sikkert. Skole i morgen, kan jo lige så godt lægge mig til at dø med det samme. Og nå ja. Så er der jo også den der NV- rapport. De andre skal aflevere i morgen, men jeg har fået udsættelse fordi min computer gik ned i sidste uge. Er knap nok gået i gang så det skal nok blive sjovt, når man hører hvor svært de andre har syntes det var. 

Jeg har brug for noget nyt i mit liv. Snakkede med Mille om det i går. Trænger til en kæreste. Men det siger jeg jo altid. Trænger til nogen der kan passe på mig, en jeg kan forelske mig godt og grundigt i. Men så kræver det jo lige jeg møder nogle nye mennesker. Kunne ikke forestille mig at forelske mig i nogen jeg allerede kender. Det har det ligesom bare med at fucke tingene op. Eller jeg fucker tingene op nok nærmere. Nevermind. Om jeg så mødte mr. Perfect, ville det jo aldrig gå. Jeg kan ikke finde ud af at være forelsket. Jeg kan ikke finde ud af at sende ''signalerne''. Det ville jo bare gå galt inden der der overhovedet var sket noget. Snakker altid med ''veninderne'' om at vi skal ''score'', men bliver det nogensinde til noget? Ikke for mig i hvert fald. Jeg er ikke den type drenge kan lide på den måde tror jeg. Helt ærligt, 10 mdr siden jeg havde en kæreste. Hvad er der galt med mig? Jeg gider ikke det her mere. Jeg kan alligevel ikke finde ud af det. Arrgh. Kærlighed er noget lort anyways. Whatever. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar