Så står den på samtale i morgen.. Er faktisk ikke sikker på jeg ved hvad jeg skal sige.. Hun har selvfølgelig skrevet alt det ned vi snakkede om sidst, men det er lidt som om det hele er på standby for tiden. Den forelskelse der raser i min krop giver mig en midlertidig ro, glæde. Jeg kan smile rigtigt igen, og det er hans skyld det hele. Jeg er helt væk, men det føles godt. Havde ikke gættet jeg ville komme til at føle sådan her ''allerede''. Det føles som om der er gået 100 år, men havde ikke forventet noget før.... næste år måske? Men det er jo bare en glædelig overraskelse. Føler mig helt distraheret, kan slet ikke koncentrere mig om mine lektier mens jeg skriver med ham, men det går nok. Har i hvert fald ikke lyst til at lade være<3 Bare det at vide at mine følelser er gengældt, giver mig virkelig en utrolig tryghed, ikke noget gætteri, ikke nogen misforståelser. Hvor er det rart. Så er der bare det med de tre timer.. Har slet ikke lyst til at tænke på det, så bliver jeg bare deprimeret... :(
Bliver glad hver gang der kommer en besked fra ham, hvilket heldigvis er tit :D Og så sendte han ''a whole new world'' fra Aladdin. Årgh hvor jeg smeltede indeni... <3
God, det er så nu det går op for mig at jeg lyder som en forelsket 12-årig, tror bare jeg stopper nu, føler mig en smule latterlig..
Men tak, Rasmus, du har givet mig mit håb tilbage..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar