Så meget frygt...

Der er noget jeg har tænkt over lidt tid.. Det er som om min personlighed er selvmodsigende eller hvad man kalder det? Jeg er genert som bare pokker, men på nogle punkter kan jeg være totalt frembrusende? Jeg er ked af det, men jeg ser glad ud? Jeg vil gerne have hjælp og alligevel ikke? Jeg snakker med folk om mine problemer i håbet om at det vil hjælpe, selvom jeg udmærket godt ved det faktisk bare gør mig mere deprimeret..Jeg kan ikke finde ud af mig selv. Jeg er stresset og alligevel lægger jeg flere og flere planer... Det er langt ude, jeg er langt ude.. Har en eller anden idé om at det er min facade og så mig selv.. At den generte del er mig, og den frembrusende er den jeg er på facaden.. Eller bare når jeg har drukket for den sags skyld^^ Og den glade side er klart facaden, no doubt about it.. Og ja ked af det, det er mig...Heller ingen tvivl der. Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre ved alt det her? Ikke ligefrem fordi jeg har lyst til bare at lade alle se det rod jeg er indeni, men hader virkelig den her facade. Bryder mig ikke om at virke falsk hele tiden, selvom det kun er mig selv der ved det. Er træt af at lede efter mig selv, i mig selv.. Hvis det overhovedet giver nogen mening....

Og så er der noget andet.. nogen vil sige det er latterligt, men sådan er jeg jo, det har jeg efterhånden lært.. Det er bare Rasmus.. Han er så god.. mod alle virkelig. Føler mig næsten ikk... ''værdig''? Han kunne få nogen så meget bedre, sødere, gladere.. Og han fortjener det... Hvorfor har han så valgt en som mig? Hver gang jeg nævner det siger han at han tror på vi passer sammen, og det tror jeg da også.. Men tanken nager mig alligevel ofte... Og hvad så når Cecilie kommer tilbage? Jeg ved godt det måske er urealistisk at mig og Rasmus stadig skulle være ''sammen'' til den tid, men jeg er måske nok bare bange for at han hellere vil have hende når hun kommer tilbage.. Can't blame ham, selvom jeg aldrig har mødt hende, men hun bor trods alt også i Slagelse og alting.. Jeg ved ikk.. jeg er nok bare bange for at miste ham allerede, selvom det er så langt ude i fremtiden...